Vi var i sidste uge til IDA’s store leder dag “Ledelse der styrker” og der deltog vi i et foredrag, hvor det blev fremhævet, at coaching som ledelsesværktøj er død, og i et andet foredrag hvor det blev sagt at det er vigtigt at passe på det med følelser, når der arbejdes med organisationsudvikling og med udvikling af teams og medarbejdere.
Vi var lidt forundret over disse udmeldinger, dels da vi gennem egen erfaring er uenige og dels da rigtig meget forskning inden for dette område peger i den modsatte retning. Nu er vi grundlæggende glade for uenighed, da det er kilden til udvikling dels af relationer og dels af nye indsigter.
Vi ved jo godt at når man holder foredrag og samtidigt har skrevet en bog om det emne man taler om, så skal der et budskab frem der provokerer og viser at man har noget nyt og anderledes at byde på – så fred være med disse udtalelser.
Det interessante for os er, at der faktisk er et rigtigt godt budskab gemt i disse udtalelser, måske mere eller mindre bevidst. Her er hvad der efter vores mening kan uddrages og konkluderes omkring udvikling af coaching:
Coaching er ikke længere et spørgsmål om at have en coach, der hjælper med at nå et bestemt mål og gennem spørgeteknikker klargøre hvilke forhindringer, der er for at nå målet og hvordan præstationen kan forøges. Denne “gamle” form for coaching stammer fra sportsverdenen og har udelukkende til formål at vinde over en modstander.
Det giver for os fuld ud mening at denne form for coaching er “død” i relation til udvikling af teams og medarbejdere. Ja faktisk mener vi at denne coachingform, kun har haft begrænset virkning og i mange tilfælde direkte det modsatte, da den har bidraget til forøget stress i teams og organisationer.
Hvis vi virkelig skal udvikle os selv og de relationer vi er i, er vi nød til at finde ind til os selv først. Den paradoksale udviklingsteori siger: Først når vi bliver os selv kan vil udvikle os.
Så coaching anno 2015 handler ikke kun om at nå et mål, rydde forhindringer af vejen og forøge vores præstationsevne, men derimod om at nå ind til os selv og komme tættere på den vi er, for derfra at kunne foretage en virkelig udvikling, som ikke medfølges af forøget stress og præstation men derimod af læring og visdom.
Coaching er derfor ikke død men derimod mere levende end nogensinde, da coaching i dag omhandler mennesket mere en målet. Og da mennesket er den vigtigste ressource der er i enhver organisation er det udvikling af mennesker og teams der skaber fremtidens succesfulde virksomheder.
Seneste kommentarer